Er SEO død? (Ekspertens svar)
Nej, SEO er ikke død. Data viser at langt de fleste salg via søgninger, stadig foregår via Google. I 2016 havde Google over 2 billioner søgninger.
Google har i 2025 meldt ud at de nu har mere end 5 billioner søgninger årligt. Der er altså langt over dobbelt så mange der søger, som der var for 9 år siden.
Dog har AI gjort at man både skal have sin hjemmeside optimeret til Google, ChatGPT, og Bing.
Her er nogle punkter hvorpå AI ændrer danskernes søgevaner:
ChatGPT som søgemaskine
Kunderejsen via internetsøgning i dag, foregår ofte ved at kunderne søger på produktet, og derefter tjekker flere hjemmesider ud, før de beslutter sig for hvilken hjemmeside de vil købe fra. Hvis ikke det er fra Google, er det fra AI.
Vil AI dominere søgeresultaterne, og du søger på "Hvad koster Airpods 2", vil der opstår konkurrence om at være den første side AI'en refererer til.

Her søger jeg "Hvilken tandlæge i København burde jeg vælge?". Ud fra søgemaskinernes data, har ChatGPT fundet en liste af tandlæger.
Her vil de kloge virksomheder forsøge at stå øverst i fremtiden. Hvis du er den tandlæge der er nummer 1 her, og ChatGPT er danskernes foretrukne søgemaskine, vil du højst sandsynligt have en næsten fuldt booket kalender.
Tendens i dag tyder dog på at Google fortsat vil dominere, men at en betydelig del af søgningen også vil foregå på ChatGPT.
Bing skal bruges
Det er blevet langt vigtigere at registrere sin hjemmeside hos Bing, hvis man vil vises på ChatGPT. Bing er ejet af Microsoft, som samtidig også ejer 49% af OpenAI.
Søger du på "Bedste tandlæge i København", vil ChatGPT bl.a. crawle Bing for resultater.
Der er en del danske virksomheder der ikke tager Bing seriøst, hvilket vi hos RankThis arbejder med. Om du vil vises på AI-resultater eller ikke, er det en god idé at komme på Bing - for hvis du en dag beslutter dig for at du godt vil vises, står du allerede stærkt på Bing, og vil hurtigere kunne vises på toppen af ChatGPT søgninger.
Struktureret data er blevet vigtigere
Både før, og efter ChatGPT, har vi ser at flere og flere søgninger er 0-kliks søgninger, hvor der bliver søgt på Google, uden at klikke på noget link. I dag er ca. hver fjerde søgning, en søgning der resulterer i 0 kliks af links.
Det er derfor blevet vigtigere end nogensinde at have structured data.
Structured data er kode, der fortæller Google præcist, hvad de forskellige dele af din hjemmeside er. Fx kundeanmeldelser og ratings, fragtinformation, lagerstatus, prisændringer og regler for returnering.
Google praler selv med et øget trafik, hvis du bruger structured data.
Pas på med at få AI til at skrive dine artikler
I Google's december 2024 opdatering, kom en række opdateringer:
Denne opdatering straffer tyndt, masseproduceret eller automatiseret indhold. Google prioriterer nu endnu mere original research, og som altid, indhold brugerne kan lide.
Det sker efter en periode med mange AI-genererede hjemmesider der masseproducerer dårlige artikler.
Hos RankThis er vores erfaring derfor, at har du en blog tilknyttet din hjemmeside, burde artiklernes i så vidt et omfang skrives af en, der kan gå i dybden med emnet og besvare præcis hvad brugerne søger efter.
Undglad at få en AI til at skrive en overfladisk artikel fyldt med fyldeord. Selvfølgelig kan AI bruges, og den kan sagtens bruges til at skrive små bidder af artiklen, men vi er ikke der endnu hvor AI kan skrive hele din artikel selv, uden at kvaliteten daler.
Undlad også at skriv artikler som alle kunne have skrevet. Skriv artikler hvor der er brugt tid på research, og henvis til kilder, i det omfang det giver mening.
Det er en god idé at bruge AI til at automatisere visse dele af SEO-arbejdet. Fx er den artikel du læser nu, skrevet af en skribent hos RankThis. Dog har vi smidt teksten ind til en AI, og bedt den komme med forbedringsforslag.
SEO i fremtiden
Vi ser at det også bliver sværere for ChatGPT at "stjæle" data fra hjemmesider, og vise det.
Ca. 20% af alle hjemmesider bliver i dag kørt over Cloudflare, som der i juli 2025 annoncerede at alle hjemmesider tilknyttet Cloudflare fremover skal tage stilling til om ChatGPT og andre AI's hjemmesider må have adgang til ens indhold.
Hvor vi står med SEO om 5 år er usikkert, men en ting er sikker: Vi vil altid søge efter informationen, om det er på Google, eller gennem AI's chatbotter som ChatGPT - og her vil der være rift om at være på førstepladsen.
Tendensen siden SEO startede, og specielt de sidste 10 år, har været at det er blevet sværere at nå til tops på Google, grundet konkurrencen. Det vil med al sandsynlighed være langt sværere at nå på førstepladsen om 10 år.
Måden kunder finder frem til dit produkt på, vil ændre sig. Selvom søgemaskinerne som vi kender dem i dag, stadig vil eksistere, vil der være flere der søger via AI.
De mest succesfulde virksomheder inden for SEO, bliver dem, der tilpasser deres SEO til at vises på både ChatGPT og Google.
I stedet for at se AI som en trussel mod klassisk SEO, vil de dygtige marketingfolk se det som et værktøj til at skabe bedre resultater.