Hvorfor kommer min hjemmeside ikke frem på Google?
De største årsager til at din hjemmeside ikke vises på Google:
Din hjemmeside er for ny
Der kan nemt gå et par uger før Google indekserer din hjemmeside, hvis den er helt ny.
Da vi startede SEOrapport.dk havde vi ikke noget logo. Da vi fik et logo på, tog det 2 uger før Google opdaterede logoet på søgeresultaterne.
Tip: Du kan skrive site:dinhjemmeside.dk på Google for at se alle links Google har fra din hjemmeside, og hvordan de nogenlunde ser ud når folk søger på din virksomhed.
2. Du har intet robots.txt tag
Robots.txt fortæller søgemaskinerne om de har tilladelse til at indeksere din hjemmeside. Uden denne, kan Google godt finde på at undlade at scanne din hjemmeside.
Mange systemer til at bygge hjemmesider, har automatisk oprettet en robots.txt til dig. Du kan tjekke om du har en robots.txt ved at bruge vores gratis robots.txt tester værktøj.
3. Din hjemmeside forbyder søgemaskiner
Er der indsat:
<meta name=”robots” value=”noindex, nofollow” />
I hjemmesidens kildekode, vil søgemaskinerne ikke indeksere din hjemmeside.
Det kan også ske at der er indsat disallow tags i robots.txt-filen. Det forbyder også søgemaskinerne i at indeksere din hjemmeside.
Test ovenstående problemer, og se om din hjemmeside forbyder søgemaskiner. Hvis testen her kører fint, betyder det at du ikke skal bekymre dig om dette eller forrige punkt.
4. Du har ikke tilføjet din hjemmeside til Google via Google Search Console
Google Search Console er stedet du registrerer din hjemmeside så Google kender til den. Her vil du også kunne se hvad folk søger på når de klikker ind eller scroller forbi din hjemmeside, samt meget andet.
Når du er registreret, kan du også manuelt bede Google registrere et bestemt link fra din hjemmeside.
5. Ingen sitemap.xml
Et sitemap er en fil der indeholder alle links der eksisterer på din hjemmeside. Uden et sitemap kan nogle sider blive overset.
Brug vores gratis sitemap-tjekker værktøj, til at se om du har et sitemap.
Eller prøv manuelt at se om du kan finde det ved at gå in på example.dk/sitemap.xml (erstat example.dk med dit domænenavn).
Kan du ikke se det, skal du have oprettet et.
Tip: De fleste software til at lave hjemmesider, som WordPress, har automatisk lavet et basalt sitemap.
Hvis ikke der er et sitemap, kan du lave et ved få klik i software som WordPress.
Når dit sitemap eksisterer, kan du smide det ind på Google Search Console ved at klikke på "Sitemaps" til venstre:

Hvis ikke det findes, vil Google advare dig.